Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kirkjubøur

Kirkjubøur

Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted. Bygden er beliggende på Streymoys sydvestkyst med udsigt til Hestur og Koltur. Gennem middelalderen var Kirkjubøur bispesæde og dermed landets åndelige og kulturelle centrum. Indtil 2005 var Kirkjubøur en selvstændig kommune sammen med nabobygden Velbastaður, men nu hører de til Tórshavnar kommuna. I Kirkjubøur bor omkring 80 mennesker. __TOC__

Geografi

Kirkjubøur er beliggende ved fjorden Hestsfjørður (Hestø Fjord). Kirkjubøhólmur er en ø, som er beliggende foran Kirkjubø. Tidligere var der en forbindelse med fastlandet, men naturens kræfter har isoleret den. Holmen er omkring 2 hektar stor. Fjeldet Kirkjubøkambur er 308 meter højt og er Streymoys sydligste fjeld. I fjeldet findes hulen Sverrihola ("Sverres hule") hvor der siges, at kong Sverre blev opfostret. Derfor har fjeldet navn efter hulen. Streymoys sydspids kaldes Kirkjubønes. Før færgehavnen Gamlarætt i nærheden blev indviet, sejlede færgen fra Tórshavn til Hestur, Koltur og Sandoy rundt om denne. Det andet fjeld ved Kirkjubø hedder Kirkjubøreyn og er 351 meter højt. Mellem begge fjelde fører en vandrestig til Argir, den nuværende sydlige bydel af hovedstaden. En anden vandresti fører i nord rundt om Kirkjubøreynen. Dette område er for færøske forhold relativt lav, og derfor er vandreturen let og populær at foretage. En vejen (vej nr. 54) forbinder Kirkjubø med Velbastað og Tórshavn. Fra Tórshavn centrum til Kirkjubø er der 12 kilometer. Her kører bussen, og vejen er velegnet for cyklister.

Historie

Det antages, at Kirkjubøurs historie går tilbage til vikingetiden på Færøerne. Efter at Færøerne blev kristnet 999 af Sigmundur Brestisson, var der to kirker på Færøerne: På Skúvoy og i Sandur. Muligvis stammer en tredje kirke fra den samme tid. Murrester Úti á Líkhúsið (ved lighuset) i Kirkjubøur kunne være denne tredje kirke. Men nyere teorier siger, at de stammer fra den påbegyndte St. Brendanus-kirke fra 1420. I hvert fald etablerede den katolske kirke sig på Færøerne og fra 1111 var Færøerne et eget bispedømme - med Kirkjubøur som sæde. Præsteskolen havde stor betydning og var Færøernes første og eneste skole indtil reformationen (1538). Den norske konge Sverre opvoksede her, og han blev senere berømt for sin store viden. I 1200-tallet blev Olav-kirken (sognekirken) opført. Den er landets ældste kirke, som stadig er i brug. Færøernes berømteste biskop var Erlendur fra 1269 til 1308. Det siges, at han skrev Fårebrevet (1298) og var idemanden bag Magnuskatedralen. Kirkjubøur skal have bestået af 50 huse, men de fleste af disse blev skyllet væk af en storm, der rasede engang i 1400- eller 1500-tallet. Ved reformationen blev bispesædet og præsteskolen nedlagt. Den katolske kirkes tid var forbi, og al deres jord (omkr. 60% af Færøerne) var nu kongsjord. Bispesædet er siden 1557 kendt som Kongsgården, hvor familien Patursson bor i 17. generation. Gården er Færøernes største, og Patursson-familien en af Færøernes berømteste. Mange betydelige personligheder i kultur og politik er udgået fra denne slægt.

Attraktioner

Magnus-katedralen, Olavs-kirken og kongsgården ligger alle tæt ved hinanden. Hvert enkelt bygning er et besøg værd, men alle tre tilsammen bidrager til Kirkjubøurs udstråling og fortæller om Færøernes rige historie og kultur.

Magnus-katedralen

Magnus-katedralen bliver af færingerne almindeligvis kaldt múrurin (muren). Domkirken blev opført omkring 1300 i biskop Erlendurs tid. Bygningen er 26,5 meter lang, 10,8 meter bred og 9 meter høj, og murene er 1,5 meter tykke. Det vides ikke, om Magnuskatedralen nogensinde har været fuldført, eller om den altid er forblevet. I hvert fald er den højgotiske katedral i dag en ruin, som søges optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Ruinen har hverken tårn, vinduesruder eller tag. Følgelig er den stadig udsat for det barske færøske klima. En grundlæggende renovering skete for nogle år siden, og man overvejer nu at overdække ruinen med glas.

Olavs-kirken

Sognekirken blev oprindelig indviet til Jomfru Maria, men senere til Olav den Hellige. Derfor hedder kirken også Olavs-kirken eller Ólavskirkjan på færøsk. Olavs-kirken er landets ældste kirke, som stadig er i brug, og var Færøernes domkirke i den katolske tid. Bygningen blev opført i 1200-tallet, er 21,8 meter lang og 7,5 meter bred. Tårnet stammer fra 1855. I 1874 blev kirken ombygget, og meget af dens oprindelige præg blev ødelagt. Det var V.U. Hammershaimb og Hannes Finsen (Niels Finsens far og amtmand for Færøerne), som sørgede for, at de berømte stolegavle sammen med andre klenodier kom til Nationalmuseet i København. I 2002 blev denne skat tilbagegivet til Færøerne og kan nu ses på Færøernes Nationalmuseum. Altartavlen er malet af Sámal Joensen-Mikines.

Kongsgården

Kongsgården i Kirkjubø kaldes Kirkjubøargarður på færøsk. De ældste dele af blokhusene stammer fra 1000-tallet og kaldes roykstovan. I dag er roykstovan sammen med stokkastovan et museum, men her bor som nævnt også familien Patursson, den 17. generation uden afbrydelse. Kongsgården regnes blandt verdens ældste træhuse, som er stadig beboet. Kirkjubøargarðurin er Færøernes største gård. Landbrug er en vigtig økonomisk faktor i Kirkjubø, men selvfølgelig kommer en masse også turister fra ind- og udland. Garðskaffi er en smuk café, men roykstovan kan også lejes til fester og andre begivenheder. Fårekød og oksekød er altid til at skaffe fra gården.

Personligheder


- Sverre Sigurdsson (1151-1202) - norsk konge, opfostret i Kirkjubø.
- Biskop Erlendur (?-1308) - idemanden bag Magnus-katedralen, skrev fårebrevet, Færøernes ældste dokument.
- Helena Patursson (1864-1916) - Færørnes første feminist, skrev bl.a. den første skuespil på færøsk.
- Jóannes Patursson (1866-1946) - Helenas bror, nationalistisk politiker og forfatter.
- Sverre Patursson (1871-1960) - Helenas og Jóannes' bror, forfatter og miljøaktivist.
- Erlendur Patursson (1913-1986) - Jóannes' søn, forfatter og nationalistisk politiker.
- Tróndur Patursson (f. 1944) - billedhugger og -kunstner.

Litteratur


- G.V.C. Young: Færøerne. Fra vikingetiden til reformationen. Rosenkilde og Bagger, København, 1982
- Knud J. Krogh: Kirkjubøstolene og Kirkjubøur. et brudstykke af det færøske bispesædes historie. Tórshavn: Bókagarður, Emil Thomsen, 1988 (135 s.)
- Magnus Jørgensen: Om Magnus katedralen i Kirkjubø på Færøerne og den historiske og kirkehistoriske udvikling i Norge i perioden 1100-1300. Tórshavn: 1991 - 25 bl. (emneopgave i kirkehistorie)
- Kirstin Súsanna Eliasen: Kirkjubøur: kirker og bispegård, med særlig vægt på domkirkeruinen. Tórshavn, 1994. - 67 bl. (fagarbejde)
- Lise Lyck: Kirkjubøur - World Heritage (unik seværdighed, der bør bevares for eftertiden ud fra globale hensyn). København: Handelshøjskolen i København, 1999. - 42 bl. (fagarbejde)
- Steen Ulrik Johannessen: Turen går til Færøerne. København: Politikens forlag, 5. udgave 2005 (standard-rejsehåndbog)

Eksterne henvisninger


- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/KirkjubourIndex.htm FaroeIslands.dk - Kirkjubøur] (på dansk, billeder)
- [http://www.psp-info.dk/faroe/KIRKJU.HTM psp-info.dk/faroe - Kirkjubøur] (på dansk, billeder)
- [http://www.patursson.com Patursson.com] (på engelsk og færøsk. Husk, at den færøske version byder mere informationer om hverdagens liv, mens den engelske version henvender sig til turisterne)
- [http://www.folkakirkjan.fo/Web/Kirk/Kirk/kirkjub.html Folkakirkjan.fo - Kirkjubøar Kirkja] (på færøsk om Olavs-kirken) Kategori:Færøske byer Kategori:Verdensarvsområder

Færøerne

Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder fåre-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lille Dimon (på færøsk Lítla Dímun). Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog. Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner. Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner. Fiskeri og fåreavl er hovederhverv på øerne. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).

Historie

Se hovedartiklen: Færøernes historie Siden omkring år 625 har der boet irske munke på Færøerne. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede der allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkerne dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne. Færøerne blev efter landnamen i tiden efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816. Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt og Norge reelt underlagt Danmark, men stadig til en vis grad betragtet som et selvstændigt rige. Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) som modvægt mod oprettelsen af sambandspartiet (Sambandsflokkurin), som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt. Under den anden verdenskrig var Færøerne fra den 12. april 1940 besat af England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en definitiv folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik. De 48.000 færingers vigtigste erhverv har siden det 19. århundrede været havfiskeriet og dettes følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at intensiv eftersøgning af olie snart giver bonus.

Politik

landbrug er landstyrets residens og byens historiske kerne.]] Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.

Befolkning

Nordisk råd Færøerne har 48.205 indbyggere (01.01.2004), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk. 98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne. Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 på Island.




Folketallets udvikling


Man formoder, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Derefter blev Færøerne som nævnt befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere. Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000. I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, som medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage igen. Se også: Byer på Færøerne efter indbyggere

Økonomi og Erhvervsliv

Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug. Se Færøsk landbrug Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på ca. 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i f.eks. hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri. Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil. De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion. Se Færøsk olieudvinding.

Geografi

Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy. Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island. Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af, hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger. Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er et af Europas højeste forbjerge. Der er intet sted mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.

Regioner


- Streymoy er den folkerigeste ø med Færøernes hovedstad Tórshavn, som med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd er steder, man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er med en bro over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy.
- Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by, Fuglafjørður, er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en vikingbosættelse. Eiði er en smukt beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur kan man stadig fornemme, hvordan Færøerne så ud tidligere.
- Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.
- Norðoyar (Nordøerne) er: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Klaksvík på Borðoy er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig industri- og havneby. Bygderne på Norðoyar er maleriske og naturskønne. Bygderne på Norðoyar er:
  - Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes
  - Kunoy: Haraldssund, Kunoy og Skarð
  - Borðoy: Klaksvík, Ánir, Árnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir og Múli.
  - Viðoy: Hvannasund og Viðareiði.
  - Svínoy: Svínoy bygd.
  - Fugloy: Kirkja og Hattarvík.
- Fra det vestlige Streymoy sørger Vágartunnelen for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufhavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lille bygd.
- Suðuroy syd for Sandoy har havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og en række små, idylliske bygder ved hav og fjord. Nævnt fra syd er det: Sumba, Víkarbyrgi, Akrar, Lopra, Porkeri, bygden Hov, Øravík, Fámjin, Froðba, Hvalba og Sandvík længst mod nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba. :Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og flotte landskaber.

Geologi

Se også hovedartiklen: Færøernes geologi

Færøernes oprindelse

Færøernes geologi med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder sig svagt. Dér findes fjorderne, hvor færingerne bor. Blik fra Beinisvørð mod nord.]] Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.

Vejr og klima

Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Særligt før i tiden havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "the Land of Maybe". Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan: :Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende. (Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)

Vegetation

Færøerne har ca. 400 forskellige plantearter: Blomster, lav, mos og svampe. Kun få arktiske plantearter har overlevet på istidens fjeldtoppe. De fleste plantearter er i de sidste 10.000 år kommet med vind, fugle og - i nyere tid - mennesker, der har indført ca. 100 arter som f.eks kvan, der indførtes af vikingerne og blev i mange generationer brugt til at modvirke skørbug.

Blomster

kvan.]] Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja (Engkabbeleje, Caltha palustris). Med Føroya Skøra (Færøsk Løvefod, Alchemilla faeroënsis), har Færøerne lagt navn til en plante.

Træer

Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Fyr, Pil, Ask og Ahorn vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov. Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.

Kulturplanter

Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer rabarber. Korn var et vigtig næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må importeres. Se Færøsk landbrug

Dyrearter

Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der - hvis grindeflokkene observeres - med både drives ind i fjordene, hvor de bliver slagtet (grindedrab). Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt. Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår. Færøernes fugleverden har mange forskellige rugefuglearter. Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen (Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene. En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten Humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.

Religion

Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske Nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim. Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai. Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir. Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).

Berømte færinger

Se: Betydningsfulde færinger. Fra Grímur Kamban tog land på Færøerne over nationalhelten Nólsoyer Pall og til i dag har mange enkeltpersoner ydet et ganske særligt betydningsfuldt bidrag til udviklingen af det færøske samfund og derved opnået berømmelse både på øerne og internationalt. Den kronologiske liste over dem henviser til yderligere beskrivelse i de biografiske artikler.

Litteratur

(Udvalg, alfabetisk efter forfattere)
- Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
- Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 - ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
- Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 - ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
- Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 - ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
- Rolf Guttesen: Topografisk Atlas Færøerne. København: Kort- og Matrikelstyrelsen, 1996
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
- Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 - ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
- Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 - ISBN 87-595-1319-5
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
- Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 - ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
- Henrik Solberg: Føroyar - ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 - ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
- Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten - en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
- Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 - ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Barnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
- John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 - ISBN 87-00-20991-0
- Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 - ISBN 99918-49-041. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)]
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) - ISBN 87-423-0371-0

Eksterne henvisninger


- [http://www.visit-faroeislands.com/ Færøernes officielle turistportal]
- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/Indexdk.htm Alle Færøernes bygder] - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
- [http://www.psp-info.dk/faroe Færøerne] - oplysninger og billeder
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Faroes.html A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams] - webkamera-billeder (på engelsk)
- [http://www.faroenature.net Færøernes natur]
- [http://www.logting.fo Færøernes parlament] Lagtinget
- [http://kongehuset.dk Færøernes statsoverhoved]
- [http://www.tinganes.fo Færøernes statsministerium og lagmand (statsminister)]
- [http://forsvaret.dk/FRK/ Søværnet - Færøernes Kommando]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNUK/NotesAndCoins.nsf/side/The_new_Faroese_banknote_series!OpenDocument Færøske pengesedler] Kategori:Norden Kategori:Færøerne ja:フェロー諸島 ko:페로 제도 zh-min-nan:Mî-iûⁿ Kûn-tó

Hestur

Hestur eller Hestoy (dansk Hestø) er en af de 18 øer, der udgør Færøerne.
- Areal: 6,1 km² (rang 15)
- Indbyggere: 43 (rang 14, den 31. december 2002)
- Pr. km²: 7,1/km²
- Højeste fjelde: Eggjarrók og Múlin, 421 m
- Antal fjelde: 3
- Kommune: Tórshavnar kommuna (fra 2005)

Geografi

Hestur ligger sydvest for Kirkjubøur på Streymoy, sydøst for naboøen Koltur og nord for Sandoy. Formen er aflang og smal og kan minde lidt om en hest - deraf navnet. På øen findes kun én landsby: Hestur bygd. Øen når en ret betydelig højde (421 m), og den øverste del er et stort fladt parti med flere små idylliske indsøer. Hele vestsiden består af lodrette fuglefjelde med kløfter og strandpiller, bl.a. Álvastakkur. I fuglefjeldene er der et mylder af alle slags søfugle, bl.a. lomvier. I gamle dage blev der drevet en del fuglefangst på øen, og mange steder var fangstpladserne lette at komme til. Men klippen er kraftigt forvitret - og for ca. 200 år siden var der fjeldskred flere steder på øen, hvor hele fuglefjelde styrtede i havet.

Historie og folk

Øen har været bebygget siden vikingetiden på Færøerne eller den tidlige middelalder. Den ældste boplads synes at være på sydspidsen af øen, på Hælur (hælen). Der findes rester af gammel bebyggelse, og det er øens solside, så korn modnes bedre der end andre steder på øen. Men på grund af, at det nærmest er umuligt at drive fiskeri derfra, er man flyttet og har bosat sig på østsiden, hvor bygden nu er. Ligesom på Skúvoy er vestsiden af øen stejl, og fuglefangsten havde ret stor betydning i gamle dage, især lundefangst. Øen er omgivet af gode fiskevande, og beboerne er dygtige fiskere. Men dette erhverv har også krævet mange ofre - således i 1919, da to både fra bygden forliste med en tredjedel af alle øens fiskere. Skolen i Hestur blev bygget i 1890, og kirken i 1910. I 1983 fik øen sin egen lille svømmehal. Indbyggerantallet lå længe på cirka 100 sjæle, men i dag bor der cirka 50 mennesker på Hestur. I 1912 byggede man en lille anløbsbro, så dæksbåde kunne lægge til i stille vejr. En egentlig kaj blev bygget i 1942, og i 1965 anlagde man en småbådehavn. I forbindelse med, at et nyt færgeleje blev anlagt ved Gamlarætt på vestsiden af Streymoy, var det nødvendigt at sprænge en stor del af klippen væk. En del af denne blev transporteret over fjorden til Hestoy og benyttet til nyt havneanlæg der. Dette har fået stor betydning for fiskeriet og samfærdslen til øen.

Turisme

Mod syd ligger små søer, bl.a. Fagradalsvatn og Hálsvatn, hvor man kan slå lejr. Færgen Teistin, der sejler mellem Skopun (Sandoy) og Gamlarætt (Streymoy) betjener også Hestur, men kun en gang om dagen, og to yderlige gange, når det er ønsket. På sydkysten findes også grotten Klæmintsgjógv, hvortil der sejles, når der er koncerter om sommeren, arangeret af Kristian Blak.

Eksterne henvisninger


- [http://www.faroestamps.fo/?sprog=&side=9b6f6c3066142b3d88dbb38ce2908377 Faroestamps.fo] (grundlag for denne artikel) Kategori:Færøske øer Kategori:Færøske byer

Middelalder

Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500. Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid. Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre. Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform. Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500) Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.

Dansk middelalder

Johan Huizinga Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter. Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden. Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536) Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard. Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.

Videnskab

regimen regale og regimen politicum Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.

Kunst og ideer

I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden. Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen. Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.

Se også


- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder

Litteratur


- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5

Eksterne henvisninger


- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library] Kategori:Middelalder Kategori:Tidsperioder ja:中世 simple:Middle Ages

2005

Begivenheder

Se Aktuelle begivenheder.

Januar


- 1. januar - Danmark, Argentina, Grækenland, Tanzania og Japan indtræder i FN's Sikkerhedsråd for en to-årig periode. De afløser dermed landene Angola, Chile, Tyskland, Pakistan og Spanien. ([http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=340670 Kilde: Politiken]).
- 1. januar - Fremover skal betales et dankortgebyr på 50 øre pr. transaktion. Det fjernes dog igen to måneder efter.
- 5. januar - 10 dage efter flodbølgen i det Indiske Ocean er der endnu ikke overblik over katastrofens omfang. Det anslåes at omkring 150.000 mennesker har mistet livet! En gigantisk nødhjælpsaktion er igang, og der er doneret omkring 10 mia. kroner til arbejdet.
- 5. januar - Danmarkshistoriens største gevinst på 32.401.734 kroner falder til en enkelt spiller i Onsdags­Lotto. Den hidtidige rekord fra 2001 var på 22,1 mio. kroner.
- 6. januar - Ugebladet "Se & Hør" tilbagekalder ugens nummer efter massive protester fra for­hand­lerne over forsiden, som svælger i lemlæstede lig fra katastrofen i Sydøstasien 2. juledag.
- 8. januar - Storm af orkanstyrke rammer hele landet og lammer fly-, færge- og togdrift. Alle broer mel­lem lands­delene må lukkes, tusinder af hjem er uden strøm, og hundreder må eva­ku­e­res ved oversvømmelser fra Limfjorden. Fire mennesker bliver dræbt.
- 8. januar - De københavnske S-tog bliver røgfri.
- 9. januar - Mahmoud Abbas valgt som Yasser Arafats efterfølger, som præsident for det Palæstinensiske selvstyre.
- 10. januar - Danmark får ny varmerekord for januar med 12,4° målt i Sønderborg.
- 11. januar - Næsehornet Inger i Givskud Zoo nedkommer med en pige på 60 kg. Det er første gang siden 1982, der bliver født et næsehorn i Danmark.
- 14. januar - Rumsonden Huygens lander på Saturns største måne Titan
- 14. januar - Planeten Saturn står nu diametralt modsat Solen, i såkaldt opposition. Afstanden mellem Saturn og Jorden nu kun godt 1,2 mia. km - den korteste afstand på Saturns bane.
- 15. januar - Officiel åbning af Operahuset i København på Dokøen i København.
- 16. januar - 67-årige rumænske Adriana Iliescu bliver den ældste fødende kvinde i verden, da hun ned­kommer med tvil­linge­piger. Kun den ene overlever.
- 18. januar - Anders Fogh Rasmussen udskriver folketingsvalg til afholdelse 8. februar.
- 26. januar - Operahuset i København har premiere på sin første opera: Aida - og hermed åbnes det nye operahus for alvor.
- 30. januar - Stor tilslutning til parlamentsvalget i Irak, der er blevet afviklet med færre blodudgydelser end frygtet. Favorit til premierministerposten er Iyad Allawi, der også nu er leder af overgangsregeringen. Stemmeprocenten var næsten oppe på 60. [http://www.dr.dk/nyheder/politik/article.jhtml?articleID=216449 DR Nyheder Online].
- 30. januar - Vatikanstatens overhoved, pave Johannes Paul II, bliver indlagt med alvorlige lungeproblemer. Samtidig lider han af parkinsons syge. Johannes Paul II er 84 år gammel. [http://www.dr.dk/nyheder/udland/article.jhtml?articleID=231771 Artikel på DR Online].

Februar


- 8. februar - Venstre og Anders Fogh Rasmussen genvinder statsministerposten ved folketingsvalget selvom partiet mister 4 mandater, da såvel De Konservative og Dansk Folkeparti øger deres mandattal.
- Mogens Lykketoft meddeler, at han trækker sig som formand for Socialdemokratiet efter det skuffende folketingsvalg, hvor partiet mister 5 mandater.
- 9. februar - Den baskiske terrorgruppe ETA bringer en bilbombe til sprængning uden for et kongrescenter i Madrid. 31 personer såres.
- 9. februar - Danmark taber i fodbold med 2-1 til Grækenland og forhåbningerne om kvalifikation til vm er derfor drastisk formindsket.
- 9. februar - Holger K. Nielsen meddeler, at han trækker sig som Socialistisk Folkepartis formand ved partiets landsmøde til april.
- 10. februar - Helle Thorning-Schmidt melder sig som formandskandidat hos Socialdemokraterne.
- 10. februar - Nordkorea meddeler at de har skaffet sig atomvåben.
- 10. februar - Den britiske tronfølger prins Charles og Camilla Parker Bowles meddeler, at de er blevet enige om at blive gift.
- 11. februar - 92 personer tiltales for at have modtaget eller betalt bestikkelse i en korruptionssag ved Systembolaget i Sverige.
- 11. februar - Skuespilforfatteren Arthur Miller dør i en alder af 89 år.
- 11. februar - Frank Jensen melder sig som formandskandidat hos Socialdemokraterne.
- 11. februar - Den 42-årige dansker Kim Poulsen idømmes 16 års fængsel - i Norge - for drabet på Gunn Merete Lode i den norske by Bryne i 2001.
- 11. februar - Shadikor-dæmningen nær kystbyen Pasni i Pakistan bryder sammen og mindst 43 mennesker mister livet.
- 12. februar - Snestorm i Danmark i tre døgn.
- 13. februar - Vinter i Danmark. Hele landet begravet i sne.
- 13. februar - Danmark taber, i ishockey, til Schweiz med 2-4 og kommer dermed ikke med til vinter-OL næste år.
- 13. februar - Valget i Irak er en sejr for den shiamuslimske alliance, der får 47,6 % af stemmerne. 58 % af de stemmeberettigede stemmer ved valget.
- 13. februar - Albert Einsteins relativitetsteori har 100 års jubilæum.
- 13. februar - Villy Søvndal meddeler at han stiller op til formandsvalget i SF
- 14. februar - Libanons tidligere premierminister Rafik al-Hariri dræbes af en bilbombe.
- 16. februar - Kyotoprotokollen, FN's klimaaftale er, syv år efter underskrivelsen trådt i kraft. Hensigten er at begrænse den menneskeskabte drivhuseffekt. Det betyder, at de fleste af verdens lande (stadig minus verdens største forurener, USA), forpligter sig til at udlede færre drivhusgasser.
- 16. februar - Familie- og forbrugerminister Henriette Kjær fra det Konservative Folkeparti meddeler på et pressemøde, at hun trækker sig fra ministerposten, efter afsløring af omfattende rod i privatøkonomien og to domme som dårlig betaler.
- 17. februar - Den franske finansminister Hervé Gaymard må forlade sin bolig, da han er afsløret i boligfrås. Den månedlige leje, betalt af skatteborgerne, lyder på 14.000 euro (105.000 kr.) - om måneden.
- 18. februar - Den amerikanske rockstjerne Kid Rock er sigtet for vold. Ofret er Jerry Campos.
- 18. februar - Biblen er oversat til yderligere 8 sprog. Den er den af verdens bøger, der er oversat til flest sprog.
- 18. februar - To personer med forbindelse til ETA er anholdt, mistanken går mod attentatforsøg på prominentet offentlige spanske personer.
- 18. februar - Mads Øvlisen - bestyrelsesformanden - forlader Novo Nordisk. Udtrædelsen effektueres dog først ved generalforsamlingen i 2006.
- 18. februar - En lang række franske fodboldklubber ransages af inspektører fra det franske finansministeriums konkurrence– og bedrageriafdelingen, der mistænker dem for svindel ved tv- og reklameaftaler for milliarder af kroner.
- 18. februar - Et amerikansk forskningshold præsenterer en undersøgelse, der viser, at verdens have i gennemsnit er blevet omkring en halv grad varmere ved overfladen i de sidste årtier. Deres undersøgelse viser at drivhusgasserne er med til at ændre klimaet på jorden.
- 19. februar - Verdens befolkning runder 6.500.000.000 (6,5 milliard) mennesker
- 19. februar - Kommunerne og KTO er enige om en ny overenskomst for 570.000 ansatte i kommunerne og amterne.
- 18. februar - Statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads. Nye i regeringen bliver Lars Barfoed, der bliver familie- og forbrugerminister; Rikke Hvilshøj, der bliver ny integrationsminister. Bertel Haarder bliver ny undervisningsminister og kirkeminister; Ulla Tørnæs bliver ny udviklingsminister. Ud af regeringen træder Tove Fergo og Henriette Kjær.
- 20. februar - En dyrepasser i Schönbrunns Zoologisk Have i Wien i Østrig omkommer efter at en elefant gennemborer ham med sine stødtænder.
- 20. februar - CDU er en overraskende vinder af delstatsvalget i Slesvig-Holsten. Sejren ser dog ikke ud til at være nok til at overtage magten. Sydslesvigsk Vælgerforening ser ud til at blive tungen på vægtskålen.
- 20. februar - Sanne Salomonsen synger sig i finalen i det svenske Melodi Grand Prix med sangen Higher Ground.
- 20. februar - Lederen af FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR, Ruud Lubbers, træder tilbage efter års beskyldninger om sexchikane.
- 20. februar - Israels regering har med stort flertal vedtaget Ariel Sharons plan om tilbagetrækning fra Gazastriben
- 20. februar - Danmarks samhandel med Kina viser ifølge tal fra Danmarks Statistik eksplosiv vækst. Importen er fordoblet på 5 år, og eksporten stiger med 21% årligt.
- 20. februar - Valgstederne i Spanien til afstemningen om den nye EU-forfatning åbner.
- 20. februar - En brand på Nørrebro koster en kvinde livet og 25 må evakueres.
- 21. februar - Israel løslader 500 palæstinensere for at bane vej for fredsforhandlinger.
- 21. februar - USA's præsident, George W. Bush indleder en rundrejse i Europa i Bruxelles, Belgien.
- 22. februar - 20.415 stemmer fra Folketingsvalget i Røddingkredsen i Sønderjylland skal tælles igen, fordi fintællingen skete på valgnatten og ikke dagen efter som loven kræver. Fintællingen kan få betydning for to socialdemokratiske kandidater.
- 22. februar - Trafikministeriet indvilger i at betale en erstatning på 45,6 mio. kr. til det britiske transportfirma Arriva på grund af manglende billetindtægter.
- 22. februar - Pia Olsen stiller op som formandskandidat i SF.
- 23. februar - FN advarer om risikoen for en verdensomspændede epidemi af fugleinfluenza. Indtil nu har sygdommen dræbt 45 i Asien, men der er frygt for at den kan mutere, så den kan spredes blandt mennesker (DR).
- 24. februar - Pave Johannes Paul 2. er igen indlagt med influenza
- 24. februar - USA's præsident, George W. Bush mødes med Ruslands præsident Vladimir Putin i Slovakiet, hvor Bush også holder sin eneste offentlig tale på sin rundrejse.
- 24. februar - Statsminister Anders Fogh Rasmussen holder den nye regerings åbningstale i Folketinget
- 25. februar - En selvmordsbombe i Tel Aviv truer den spinkle fredsproces; Mindst 4 mennesker blev dræbt, og adskillige såret. Der er tvivl om hvem der står bag, og de Palæstinensiske myndigheder tager afsgtand fra angrebet.
- 25. februar - Det lykkes erhvervsminister Bendt Bendtsen at presse en aftale om dankortgebyret igennem. Gebyret på 50 øre bortfalder 1. marts og regningen deles mellem bankerne og butikkerne.
- 26. februar - Ægyptens præsident Hosni Mubarak bebuder en forfatningsændring, der skal medføre frie, hemmelige præsidentvalg i landet.
- 26. februar - Grundlæggeren af menneskeretsorganisationen Amnesty International, den britiske advokat Peter Benenson, er død 83 år gammel
- 26. februar - Beskyldninger mod slagterikoncernen Danish Crown for at bruge underbetalte og dårligt behandlede arbejdere fra Polen på sine slagterier i Tyskland. Oplysningerne stammer fra den tyske tv-station ZDF og de tyske levnedsmiddelarbejderes fagforbund, NGG; Danish Crown afviser anklagen, men iværksætter en undersøgelse.
- 28. februar - Udviklingsminister Ulla Tørnæs' mand, Jørgen Tørnæs, sigtes af politiet i Holstebro for overtrædelse af lovgivningen omkring arbejdstilladelser. I en artikel den 27. februar, anklager Ekstra Bladet Ulla Tørnæs for at være medvidende om forholdene. Hun afviser dog dette med henvisning til at hun hverken er medejer eller involveret i mandens svinebedrift
- 28. februar - Folkeafstemning i Danmark, om EU's forfatningstraktat afholdes 27. september
- 28. februar - Libanons premierminister, Omar Karami træder tilbage, efter stor folkelig uro, oven på drabet af den tidligere premierminister Rafik al-Hariri 14. februar. Syrien, der beskyldes for at stå bag drabet, er under pres for at trække sine tropper ud af landet.

Marts


- 1. marts - Syrien bebuder at de vil trække deres tropper ud af Libanon i løbet af de næste par måneder.
- 1. marts - Frank Jensen medde­ler, at han ikke vil stille op til Folketinget ved næste valg, hvis han taber formandsvalget i Socialdemokratiet.
- 2. marts - Uddrag fra: [http://www.tycho.dk/article/articleview/2815/2/32/ Nyt dyr i den kosmiske zoo?]: Som situationen er nu, er radiopulserne GCRT J1745-3009 [30. september-1. oktober 2002] altså et regelret mysterium. ([http://www.nrao.edu/pr/2005/newsource/ NRAO: Astronomers Detect Powerful Bursting Radio Source: Discovery Points to New Class of Astronomical Objects], [http://www.nature.com/nature/journal/v434/n7029/fig_tab/nature03400_F3.html Figure 3 0.33 GHz radio image of the transient source], [http://arxiv.org/pdf/astro-ph/0503052 artikel: A powerful bursting radio source towards the Galactic Center (pdf)], [http://www.google.dk/search?hl=da&q=%22GCRT+J1745-3009%22 flere søgefund])
- 3. marts - Et skib, M/V Karen Danielsen på 3500 tons, er sejlet ind i Storebæltsbroen. Broen er lukket for trafik og skibet er kilet fast under lavbroen. Der meldes om en tilskadekommen og en savnet fra skibet.
- 3. marts - Politisk forlig om kommunesammenlægningerne mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale. Sammenlægninger reducerer antallet af kommuner til 99 storkommuner. Resterende uenigheder om grænserne skal afgøres ved 18 lokale folkeafstemninger.
- 4. marts - Koldeste marts-nat i 18 år. Der måltes -20,2 °C i Tune ved Roskilde. (Kilde: [http://www.dmi.dk/dmi/koldeste_martsnat_i_18_aar DMI]).
- 7. marts - Efter at have varslet det i regeringsgrundlaget (og efter to sager om ministres privatøkonomi) offentliggør regeringen en oversigt over ministrenes økonomiske interesser. Connie Hedegaards mand vil dog af principielle grunde ikke offentliggøre sine forhold.
- 7. marts - EU's direktiv om softwarepatenter er blevet godkendt af landenes erhvervsministre. Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) kritiseres for ikke at efterleve en folketingsbeslutning, udenom regeringen, om at gå imod forslaget.
- 7. marts - Styrmanden på fragtskibet Karen Danielsen, der sejlede ind i Storebæltsbroen i torsdags, var spirituspåvirket, med en promille på 1,55; Styrmanden mistede livet ved ulykken.
- 10. marts- Omar Karami genindsat som premierminister i Libanon 10 dage efter at han blev presset til at trække sig tilbage. - Samtidig er de syriske tropper ved at trække sig ud af hovedstaden Beirut, men nogen egentlig aftale om fuld tilbagetrækning er der ikke indgået.
- 11. marts - Danmarks Radio får ny generaldirektør, Kenneth D. Plummer, som kommer fra fra en stillling som adm. direktør på Nordisk Film. Han er medlem af VL-gruppe 68.
- 12. marts - Det danske mindretals parti Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, har på et ekstrordinært landsmøde besluttet at støtte en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet og De Grønne, i Slesvig-Holstens delstatsregering i Kiel. Det sker på trods af et voldsomt pres og direkte trusler om ikke at bruge sin indflydelse efter valget, hvor de kristelige demokrater CDU havde størst fremgang.
- 14. marts - Efter flere dage med pro-syriske demonstrationer i Libanons hovedstad Beirut, finder den hidtil største demonstration mod nabolandet Syrien sted. Det er samtidigt månedsdagen for drabet på tidligere premierminister Rafik al-Hariri .
- 14. marts - Kina vedtager en lov der tillader brug af magt hvis Taiwan formelt løsriver sig.
- 15. marts - Italiens premierminister Silvio Berlusconi vil begynde en gradvis tilbagetrækning af italienske soldater i Irak fra september. Det sker efter et stærkt folkeligt pres, efter at amerikanerne dræbte en italiensk agent under en befrielsesaktion af et italiensk gidsel.
- 15. marts - Kosovos præsident Ibrahim Rugova slap uskadt fra en bombeeksplosion tæt på hans bil, i hovedstaden Pristina. Der er stigende spænding i provinsen, hvor man om få måneder skal forhandle om, hvorvidt Kosovo skal være selvstændigt, eller forblive en provins i Serbien.
- 16. marts - I Darfur-regionen i Sudan, hvor landets regering har givet Janjaweed-militsen frie hænder til at fordrive områdets hovedsageligt sorte indbyggere, anslåes det at mere end 180.000 har mistet livet i de sidste halvandet år — det er mere end 2½ gang det tidligere anslåede.
- 17. marts - Statsminister Anders Fogh Rasmussen er på et lynvisit i Irak, hvor han slår fast, at der ikke er aktuelle planer om at trække de danske styrker ud af landet.
- 18. marts - Silvio Berlusconi trækker i land, omkring tilbagetrækningen fra Irak - Det var et ønske, ikke en beslutning, siger han.
- 21. marts - Oppositionen i den tidligere sovjetrepublik Kirgisistan kræver præsidentens afgang.
- 21. marts - Bahá'í nytårsdag, år 162BE.
- 23. marts - Mindst 14 mennesker omkommet og mange kvæstede, ved en eksplosion på et de største olieraffinaderier i Texas, USA.
- 24. marts - Regeringsbygningen i Kirgisistans hovedstad Bisjkek stormet af op mod 7.000 demonstranter, der har taget kontrollen med bygningen, der også huser den omstridte præsident.
  - Aften - Præsidenten er enten flygtet eller gået under jorden, og parlamentet har nu udpeget en fungerende præsident
- 25. marts - FN's generalforsamling har besluttet at sende 11.000 fredsbevarende FN-soldater til det sydlige Sudan for at sikre den fredsaftale, der blev underskrevet i januar i år.
- 31. marts - Den kontroversielle amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz vælges som ny chef for Verdensbanken.
- 31. marts - 2004 gav rekordoverskud på 18,4 mia. kr. efter skat i Mærsk/A.P. Møller.
- 31. marts - Præsidentvalget i Zimbabwe forløber fredeligt, men kritiseres for uregelmæssigheder.
- 31. marts - For første gang tager en gruppe Hutuer afstand fra folkedrabet i Rwanda i 1994

April


- 2. april - H. C. Andersens 200 års fødselsdag fejres med talrige arrangementer.
- 5. april - Storbritanniens premierminister Tony Blair har udskrevet valg til parlamentet, til afholdelse den 5. maj
- 5. april - Mindst 3.797 blev henrettet i 25 lande og mindst 7.395 blev idømt dødsstraf i løbet af 2004, ifølge officielle tal, men Amnesty International der har offentliggjort dem, anser det reelle tal for flere gange større. Kina står for langt det største antal henrettelser
- 6. april - Det irakiske parlament er endelig blevet enig om en præsident. Det blev en tidligere kurdisk oprørsleder, Jalal Talabani, der blev valgt af et stort flertal i parlamentet.
- 8. april - Pave Johannes Paul 2. begraves i Peterskirken i Rom under overværelse af skønsmæssigt 2 til 3 millioner tilrejsende.
- 8. april - Statens salg af TV 2 er stillet i bero på grund af uafklarede sager om statsstøtte.
- 9. april - Den engelske tronarving Prins Charles og Camilla Parker Bowles bliver viet på rådhuset i Windsor.
- 12. april - Helle Thorning-Schmidt vælges ved urafstemning til ny formand for Socialdemokraterne og afløser dermed Mogens Lykketoft. Hun fik 53% af stemmerne.
- 18. april - Konklave til valg af ny pave indledes i Rom (115 katolske kardinaler fra 52 lande).
- 19. april - Det katolske konklave vælger den tyske kuriekardinal Joseph Ratzinger til ny pave. Ratzinger antager pavenavnet Pave Benedikt XVI
- 20. april - Den internationalt anerkendte danske jazzbasist Niels-Henning Ørsted Pedersen dør.
- 20. april - Italiens regeringschef Silvio Berlusconi har meddelt, at han træder tilbage. Grundlag: nederlag i regionsvalgene og en truende tillidsafstemning. Det forventes at han danner en ny regering med sig selv i spidsen.
- 21. april - Kongressen i Ecuador har besluttet at afsætte præsident Lucio Gutierrez efter flere dages demonstrationer.
- 22. april - Australske videnskabsfolk har opdaget et nyt meget stort koralrev, 100 km langt og mindst 100.000 år gammelt.
- 23. april - Ebbe Kløvedal Reich dør i sit hjem i en alder af 65 år.
- 23. april - I Italien har Silvio Berlusconi dannet ny centrum-højre-regering, uden de store forandringer.
- 25. april - Det danske hof meddeler at Kronprinsesse Mary er gravid.
- 26. april - Syrien hævder at have trukket de sidste tropper ud af Libanon.
- 27. april - Airbus A380, verdens største passagerfly, et europæisk projekt, tog sin jomfrurejse i dag.
- 28. april - Villy Søvndal vælges som ny formand i SF.
- 28. april - Iraks parlament, har endelig - 3 måneder efter valget - godkendt en ny regering. Den er under ledelse af den shiamuslimske premierminister Ibrahim Jaafari. 3 vigtige ministerposter er dog kun midlertidigt besat.
- 28. april - Politiet i Kolding konkluderer i rapport, at fyrværkeriulykken i Seest d. 3. november 2004 var et hændeligt uheld.
- 30. april - Første foto af en planet i omløb om en anden stjerne end solen, en såkaldt exo-planet, er godkendt af forskerne.

Maj


- 1. maj - Schweiz færdiggør verdens længste landtunnel, den 35km lange Lötschberg tunnel i Alperne.
- 3. maj - I historiske tilnærmelser åbner Kina op for deres interne rejseforbud for turister til Taiwan.
- 4. maj - Kirkeminister Bertel Haarder beslutter, efter pres fra baptister og andre, at bryde Folkekirkens monopol og oprette et centralt kontor til registrering af fødsler og dødsfald.
- 6. maj - Premierminister Tony Blair vælges som den første Labour-leder til en tredje periode trods tilbagegang for partiet.
- 8. maj - 60-årsdagen for VE-dag (Nazitysklands overgivelse) fejres i hele Europa.
- 10. maj - Ameret granat kastet mod Præsident Bush i Georgien, Tbilisi, detonerede ikke.
- 13. maj - Demonstration for demokrati, i den østlige provinshovedstad Andisjan, i den tidligere sovjetrepublik Usbekistan endte med blodig nedskydning, da militæret blev sat ind.
- 12. maj - En nylig opdaget 30 cm. lang gnaver fra Laos tilhører en hidtil ukendt pattedyr-familie. Lokalt kaldes den for en Kha-nyou.
- 13. maj - Den Demokratiske Republik Congo vedtager en ny forfatning. Der planlægges valg for første gang i 40 år.
- 18. maj - Parlamentet i Kuwait beslutter at give kvinder stemme- og opstillingsrettigheder.
- 19. maj - Ny abeart fundet i Tanzania (Lophocebus kipunji).
- 20. maj - Dansk filmhistorie i Cannes: Den uproducerede film, "Efter brylluppet" af Susanne Bier sælges til USA.
- 21. maj - Efter flere års strid, er der opnået enighed om oprettelsen af en 10.000 hektar stor dansk nationalpark i Mols Bjerge.
- 22. maj - Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder bebuder valg til efteråret, efter tilbagegang ved delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen.
- 23. maj - De første mundtlige afgangsprøver for Folkeskolenns niendeklasser.
- 24. maj - EU-landene er nået til enighed om at øge udviklingsbistanden omkring 500 milliarder kr om året svarende til 0,56 procent af landenes bruttonationalindkomst (BNI)
- 25. maj - Forskere bedømmer at Voyager I er nået væk fra heliosfæren og ud i det interstellare rum.
- 25. maj - Menneskeretsorganisationen Amnesty International kritiserer i sin årsrapport USA for at svigte løftet om at respektere menneskerettighederne af frygt for terror.
- 29. maj - Folkeafstemningen i Frankrig om EU's forfatningstraktat bliver et klart nej.
- 29. maj - Der indledes parlamentsvalg i Libanon. Valget foregår over 4 søndage, og er det første efter at Syrien har forladt landet.
- 31. maj - Washington Post bekræfter, at "Deep Throat", kilden bag afsløringen af Watergate-skandalen, er identisk med Mark Felt, daværende vicedirektør i FBI
- 31. maj - Frankrig får ny ministerpræsident, den tidl. indenrigsminister Dominique de Villepin.

Juni


- 31. maj / 1. juni (midnat) - Atomkraftværket Barsebäck ved Øresund standser produktionen, og vil herefter blive nedlagt. Værket har været i drift siden 1975.
- 31. maj / 1. juni (midnat) - Sverige indfører rygeforbud. Der må herefter ikke ryges i restauranter, barer, pubber, diskoteker, cafeer og konditorier, hvor der serveres mad eller drikke.
- 1. juni - Folkeafstemningen i Holland om EU's forfatningstraktat bliver et meget klart nej.
- 2. juni - Israel frigiver 400 palæstinensiske fanger, som et led i den formelt stadig gældende våbenhvileaftale.
- 4. juni - 16 meter dyb sø ved den russiske by Bolotnikovo forsvundet på få timer. Kun mudder og et krater er tilbage [http://www.azcentral.com/news/articles/0604russia-lake04.html kilde], [http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4566355.stm BBC 20. maj].
- 5. juni - Befolkningen i Schweiz gav i en folkeafstemning et flertal på 55% for at slutte sig til Schengen-samarbejdet i EU. De tilslutter sig samtidig EU's asylregler.
- 6. juni - Storbritannien sætter forberedelserne til deres folkeafstemning om EU's forfatningstraktat i bero, indtil videre.
- 8. juni - Vestre Landsret stadfæster en dom fra Retten i Frederikshavn, hvor et webkamera blev anset for ulovlig overvågning af et offentligt område - i dette tilfælde Vesterø Havn på Læsø.
- 8. juni - Ukendte gerningsmænd sætter ild til integrationsminister Rikke Hvilshøjs bil, ved hende